Mellem lige her og det der var

August 31, 2026 Udstilling, kunst

Nogen steder husker vi, selv når vi ikke længere hører til der


Der findes steder, som bliver ved med at følge os.

Et hus. En trappe. En vej. Et træ. Et rum, vi engang kendte. Noget, vi har forladt, eller måske noget, der har forladt os.


Mellem lige her og det der var er en serie på fire fotografiske værker, der undersøger det mærkelige mellemrum mellem at være til stede og allerede være på vej væk.

Jeg fanges af de steder, hvor virkeligheden ikke helt lader sig fastholde. Hvor noget velkendt pludselig virker fremmed. Hvor et billede kan rumme både det, der er, og det, der ikke længere er.


I Serien, som vises på September-udstillingen i Gudenåhuset i Bjerringbro, har jeg valgt at bevæge mig rundt i landskaber og rum, hvor menneskets tilstedeværelse stadig kan mærkes, selv når de ikke nødvendigvis er der.

Et knust stykke glas bliver til mere end et knust vindue, eller et hjem i forfald.

En trehjulet cykel vokset fast i underlaget, selvom hele dens funktion handler om bevægelse.

En menneskeskikkelse i en skov, som næsten selv bliver til spor i landskabet.

Og det sted, hvor vi måske forventer at møde nogen, står kun stilheden tilbage.


Der er en spænding mellem bevægelse og stilstand i serien.

Vi bevæger os gennem livet. Vi forlader steder, relationer og versioner af os selv. Vi forsøger at finde et nyt sted at stå.

Men hvad betyder det egentlig at være på vej?

Kan man være i bevægelse og samtidig være fastlåst?

Kan man stå stille og alligevel være et helt andet sted end før?

Det er nogle af de spørgsmål, der ligger under billederne.

Jeg har ikke ønsket at give beskueren ét svar.

For mig eksisterer værkerne først rigtigt, når beskueren begynder at lægge sine egne erfaringer ind i dem.


Jeg vender ofte tilbage til spor.

Til det, der er tilbage, når noget andet er forsvundet.

Et aftryk i materialet. Et rum uden mennesker. En genstand, der fortæller om nogen, der har været der. En natur, der langsomt overtager det menneskeskabte.

Måske er det netop derfor, at mine billeder ofte befinder sig et sted mellem fotografi og erindring.

Fotografiet burde fastholde virkeligheden.

Men jeg er mere interesseret i det øjeblik, hvor den begynder at slippe.

Hvor refleksioner, bevægelse, lys, transparens og optiske forskydninger gør det vanskeligt at afgøre, hvad man egentlig ser.

Er det et sted, jeg ser på, eller et sted, jeg husker?


Jeg har valgt ikke at vise serien i sin fulde form her.

Ikke fordi jeg vil skjule den, men fordi jeg gerne vil give billederne mulighed for at overraske.

Et lille udsnit kan måske fortælle dig noget.

En detalje kan måske vække en erindring.

Men først når du ser hele værket, kan du selv gå på opdagelse i det.


Mellem lige her og det der var kan opleves i hele September måned i Gudenåhuset i Bjerringbro, der er fernisering d. 1. september kl 16-17 og her vil jeg være tilstede og vil meget gerne tale om tankerne bag billederne og meget gerne høre hvad de vækker hos dig.


Se efter det, der næsten ikke er der.


/Margit Givskov