Forårsudstillingen, Fjends Kunstforening
Broken home
I første weekend i marts startede foråret for alvor for kunstnerne i det midtjyske.. Når Stoholm byder på den censurerede udstilling , ved man bare at foråret banker på.
Jeg var i år med for anden gang og heller ikke i år skuffede. Der er altid en sprudlende kunstglæde og nysgerrighed på kunsten og skaberne af denne. Der tales på kryds og tværs, udveksles ideer og tips og skabes nye bekendtskaber.
Udstillingen censureres på den måde at et panel af dygtige kunstkloge censorer vurderer alle værker og markerer de værker der, ifølge dem, udmærker sig og som de ville skabe en udstilling med. De ser blandt andet på det samlede indtryk, på det tekniske, på komposition, ide og materiale.
Der blev ikke givet ved dørene, man skulle gøre sig fortjent.
Mit billede "BROKEN HOME" fik denne markering. Censorerne lagde vægt på de forskellige plan i billedet, det knuste glas i forgrunden, der spejler baggrunden. Kigget ind i huset med trappen der leder øjet op ad. Farvepaletten. Et billede der stiller spørgsmål.
Det jeg har villet undersøge med billedet er det her filter, der eksisterer mellem mennesker og i vores egen erindring. Vi tolker omverdenen igennem en forforståelse skabt af vores oplevelser og erfaringer. Når man ser ind gennem et vindue, vil ruden altid reflektere og skabe en afstand, et filter mellem en selv og det man kigger på. En smadret rude er en form for reality tjek, filteret fjernes og man ser det indre som det er.
Et eksempel kunne være vores erindringer om barndommen, her har jeg nogle klare billeder af ting der skete, noget vi altid gjorde. Spørger jeg mine forældre ind om det, har de ofte en anden fortælling. Mindet om at vi altid gjorde sådan og sådan, korrigeres til at nej, det gjorde vi måske to gange. Men mindet har været så godt at vores hjerne får mindet blæst op og forstørret.
Det der spejler sig i ruden er det der er bag mig, mine erindring, min fortid.
Man kan også lave parallellen til hvor tids sociale medier, som vi spejler os i. Vi ser hvor succesfulde og fantastiske liv andre har, vi ser deres ferier, deres overskud med børnene, de flot indrettede hjem. Men der er et filter også der. Man skaber sin egen virkelighed de steder, viser kun de dele man ønsker at dele. Ikke trappen der er skrammet og væggen der er fuget op med skum.
Det fede ved kunst er at man kan lave sine egne tolkninger. Se på billedet og bruge sig selv til at få en mening ud af det. Bruge det som et medium til at tale med andre. Hvad ser de? Hvad kan meningen med billedet være. Hvis man provokeres af et værk, så vær nysgerrig, hvad er det der irriterer mig?
Man risikerer at blive klogere på sig selv.
Og så er der den tekniske/håndværksmæssige del, som også er spændende at dykke ned i. Jeg blev vildt fascineret over en landskabsmalers evne til at skabe en vandoverflade, der viste vandets ændring af farverne på stenene under vandet. En detalje der viser at maleren har studeret omgivelserne og ligger en ære i detaljer.
Der er så meget at dykke ned i, så jeg glæder mig allerede til næste år! Indtil da opsøger jeg mit kunstfix andre steder.
"BROKEN HOME" er en del af serien "Forladt", den og værkerne i den serie kan du læse mere om her. Den printes kun i 12 eksemplarer og størrelsen og indramningen kan du selv være med til at vælge.
De bedste hilsner
Margit Givskov
