Abandoned Table - Ordene, der ikke blev sagt

Hun ventede i skyggerne, 

holdt øje,

på afstand.

Håbede eksplosionen

ville rive alt itu.

Ordene der ikke blev sagt, 

fyldte hendes hjerne,

åd hende op, 

sekund på sekund, 

et bogstav ad gangen.

Gør det nu bare, 

tag ansvar for fanden.

Det mindste du kan gøre,

er alt andet end 

ingenting.

Hvad ville han sige, 

hvad ville hun svare,

selvom hun kunne mærke det, 

faldt ordene fra hinanden.

Følelser, 

som en tsunami, 

der smadrede alt på sin vej,

snart var det ovre, 

men hvad så?

Hvem var hun så?

Hvem havde hun været?

Var der plads til hende?

Var der brug for hende?

eller ville hun ende alene.

Uden ord, 

der ikke blev sagt.

-Philip le Fèvre Kruse, fra bogen "Forladt"

Tidal Despair - 10.000 meter vand

Jeg sidder på stranden og kigger ud over bølgerne.  Langsomt trækker tidevandet sig nærmere mod mine ben. Jeg kan ikke høre noget, alt er stille omkring mig. Kun blæsten føles mod min nøgne krop.

En måge flyver forbi, men jeg kan ikke høre dens skrig i mine ører. Jeg ved ikke hvor den er på vej hen. Ved ikke hvor den har været. Det virker som om den kigger dømmende på mig. Den synes at jeg er det forkerte sted. Jeg hører ikke til på stranden. Hører ikke til i denne verden.

Jeg rejser mig op og leder efter min jakke, men den er der ikke. Hele stranden er tom. I det fjerne kan jeg se en bil komme nærmere. Den er langt væk, men jeg kan skimte dens lygter pege direkte imod mig. Jeg er nervøs, bange og ved ikke hvad der sker mig, når de kommer hen til mig. Har lyst til at tro at de vil mig det bedste. Men frygten bliver til en klump i min hals.

Vinden stilner af, ensomheden låser mig fast. Jeg har lyst til at græde, men der kommer ingen tårer. Jeg har lyst til at grine, men der er ingen lyd. Det er mørkt nu, ved ikke hvornår lyset kommer tilbage.

Det var her lige før, men nu er alt forbi.

-Philip le Fèvre Kruse